DIVERGENT SOM TV-SERIE?!

divergent-tv-serie

Divergent som tv-serie? For ti år siden, eller blot fem, havde det nok set ud som den store falliterklæring, at gå fra “the big screen” til tv. Faktisk ser det her måske heller ikke så godt ud… Den sidste film i Divergent serien klarede sig desværre ikke så godt i biografer verden over, og derfor er der nu snak om, at i stedet for at udgive filmen i biografen vil den blive vidst direkte på tv. Normalvis vil en film, der som Divergent lidt har mistet pusten, blive aflyst, som vi så det med fx. Det Gyldne Kompas eller The Mortal Instruments. Selv synes jeg, at det er et meget hæderligt forsøg, at prøve at redde franchisen på – den har nemlig stadig en herre stor fanskare. Og vi lever jo trods alt i en golden-age ift. tv-serieverdenen. Jeg er ret så sikker på, at den visuelle kvalitet som vi ser i film produktionen sagtens ville kunne følge med ind i tv-versionen. Men det ser desværre ikke ud til, at blive en glidende overgang.

Shailene Woodley genoptager nemlig ikke rollen som Tris. Hun har udmeldt, at hvis tv-planerne bliver en realitet, vil hun ikke længere deltage i franchisen. Og det er jo lidt fesent for en franchise, når den bærende rolle ikke længere er, at finde der i. Og det ser altså ud til, at en Divergent tv-serie bliver en realitet.  Den er nemlig allerede, at finde på IMDB som The Divergent Series: Ascendant med en release date der siger d. 7. juni 2017.

Hvad bliver præmisset for serien? Egentlig ville det der skulle have været 4. del af Divergent filmene fungere som en pilot, og herfra vil en helt ny fortælling i samme univers have sit springbræt – altså en spin-off serie. Om karakteren Tris på kløgtigt vis bliver skrevet ud af sidste del af fortællingen eller om Woodley bliver erstattet af en anden skuespiller må tiden vise.

be-brave

Glæder du dig til Divergent som tv-serie eller er du skuffet over den ikke fortsætter på det store lærred?

Du kan også følge TV-SERIE MAGASINET på de sociale medier, så du ikke går glip af nye indlæg

instagram: tvseriemagasinet

facebook: tvseriemagasinet

twitter: TVSERIEMAGASIN

   

KLOVNEGYS: “IT” TRAILER!

Den længeventede trailer til IT er endelig kommet. Filmen er bygget på Stephen King klassikeren af samme navn. I rollen som klovnen Pennywise er Bill Skarsgård, lillebror af Alexander Skarsgård og søn af Stellan Skarsgård. Bill er kendt i rollen som Roman Godfrey i tv-serien Hemlock Grove, som havde en levetid på 3 sæsoner og kan streames på netflix.

Hvad synes du om traileren? Skal du ind og se IT i biografen?

MAGTLIDERLIG PRÆST OG COWBOY ENGLE

preacher

Serien Preacher havde sidste år premiere med store forventninger. Den blev i mange medier beskrevet som den nye The Walking Dead franchise. Hvor dén sammenligning kommer ind i billedet er nok grundet begges series baggrund som comic books, men der stopper lighederne også. Hvor den dystre stemning i The Walking Dead ofte kræver, at seeren tager dens karakterer og handling seriøst, er Preacher i stedet fyldt med en masse komiske øjeblikke, som tillader seeren at tage lidt mere let på de ellers ofte tragiske handlinger i serien.

Serien foregår i Texas og handler om den gudforladte præst Jesse Custer (bonus info: navnet er et anagram for Secret Jesus), der bliver besat af en mystisk kræft, som er undsluppet fra himmelen. Det får dog ikke lov til at gå ubemærket hen, da to engle forklædt som cowboys dukker op i hans sogn og forlanger han aflevere hans nye evner tilbage.

preacher-trio

En rigtig god grund til, at give serien en chance er det gode cast. Dominic Cooper, kendt fra Mamma Mia og som Tony Stark i Marvel franchisen, spiller hovedrollen som Jesse Custer. Det er rart, at se Cooper, som ellers tidligere har været kendt for lette og sympatiske roller, spille en mere triviel og mørk karakter som præsten Jesse, og han gør det rigtig vellykket. Så er der den irske Ruth Negga, som i øvrigt var Oscar-nomineret for bedste kvindelige hovedrolle for hendes præstation i filmen Loving. Hun indtager en af de mere seriøse roller, Tulip, i serien, hvis hårde scener ikke er præget af comic relief, som ellers er en karaktiesrende del af serien. Det gør også, at man som seer bliver rigtig nysgerrig på, hvorfor stemningen omkring hende er så markant anderledes. Joeseph Gilgun spiller vampyren Cassidy (ja, der er sgu også vampyrer med! Men indtil videre ingen varulve, for en gangs skyld). Han har tidligere gjort det bragende godt i This Is England franchisen og hans debut i en større serie som Preacher har været længe ventet. Han gør det også godt her, Cassidy er en spøjs karakter, som man som seer hele tiden gerne vil se noget mere til. De to engle-cowboys er en klassisk Gøg og Gokke duo, og spilles af Anatol Yosef (kendt fra Boardwalk Empire) og Tom Brooke.

preacher-gif

Alt i alt er serien et skud værd. Handlingen er meget original og med de komiske elementer bliver man ført let gennem afsnittene. Den er heller ikke lav på spænding, som det mystiske plot hele tiden bringer med sig. 2. sæson har premiere d. 19 juni, så du har god tid til at få indhentet 1. sæson. Hvis du allerede har set Preacher må du meget gerne smide en kommentar om din mening.

IMDB SCORE: 8.1

Tak for at læse med. Du kan se Preacher på Viaplay. 

Du kan også følge TV-SERIE MAGASINET på de sociale medier, så du ikke går glip af nye indlæg

instagram: tvseriemagasinet

facebook: tvseriemagasinet

twitter: TVSERIEMAGASIN

   

TOP 5 FACTS OM SUPERNATURAL

supernatural

 

1. Historien er efterfølgende seriens succes blevet adopteret af tegneseriegenren. Det er blevet til 6 comic books som udgør en miniserie. Her følger man John, Sam og Dean i en yngre version, hvor deres historie før tv-seriens start bliver udforsket. Jeg har ikke selv læst nogen af disse tegneserier, men hvis du har så smid en kommentar og fortæl hvad du synes om dem! Er konceptet vellykket?

                                                     supernatural_cover                             supernatural-comic

2. Sam og Dean blev til i sidste øjeblik. Oprindeligt havde seriens skaber, Eric Kripke, forestillet serien udspille sig med en ugebladsjournalist som hovedpersonen der rejste fra by til by og skrev om de overnaturlige begivenheder
han mødte på sin vej. Det var en idé Kripke havde gået med i 10 år, men da han prøvede at sælge idéen til et tv-selskab var de ikke begejstrede, og derfor ændrede han i sidste øjeblik omdrejningspunktet til to brødre der sammen
jager det overnaturlige og med den idé kunne serien få lov at blive til.

giphy

3. Serien laver referencer til dens fan-fiction. Det er ikke kun tegneseriegenren fortællingen om Winchester-brødrene er blomstret videre i, men også fan-fictiongenren har fået sit tag. En stor del af seriens fan-fiction går på, at kreere romantiske parringer mellem karakterene, som ellers ikke ses i serien. Her kan man læse om romancer mellem Sam og Castiel (Sastiel), Dean og Castiel (Destiel) og ja, endda imellem Sam og Dean (som kaldes Winchest, et wordplay på Winchester og incest). Og det er vidst meget fint, at den sidste parring aldrig har fundet sin vej ind i serien.

4. Biroller skal give spænding. Forfatterne bag showet er godt klar over, at seerene ofte ikke finder det troværdigt når Sam og Dean udsættes for fare, da de som hovedpersoner næppe er i reel fare for at blive dræbt. Derfor har showet undervejs introduceret os for sympatiske biroller, hvis skæbner de kan tillade sig at behandle en tand mere skødesløst og det bidrager derfor også med en masse spænding til plottet.

5. Eye of the Tiger. Fact nummer 5 er ikke så meget et fact, som det er underholdning. I afsnit 6, sæson 4 – “Yellow Fever” – er der en scene, hvor Sam (Jared Padelaci) afbryder Dean (Jensen Ackles) mens han giver den gas til “Eye of the Tiger” i Impalaen. Da scenen skulle filmes valgte Jared, at lade være med at afbryde Jensen for at se hans reaktion og det resulterede i denne sjove video.

Tak for at læse med. Du kan se Supernatural på Viaplay. 

Du kan også følge TV-SERIE MAGASINET på de sociale medier, så du ikke går glip af nye indlæg

instagram: tvseriemagasinet

facebook: tvseriemagasinet

twitter: TVSERIEMAGASIN

 

TOP 5 FACTS OM DOWNTON ABBEY

sjaav

 

1. Kostumerne har en ilde lugt da der ofte er tale om ægte kjoler fra 1910’erne og 1920’erne. De er derfor for skrøbelige til sæbe og vask, og med så mange år på bagen kan man nok kun gisne om deres specielle odør. (Så forstår man nok bedre det mugne udtryk på Mr. Carson)

lady-mary-gusta

2. Den store aldersforskel mellem Mr. Bates og Anna var oprindeligt ikke meningen. Casterne gik efter en ældre skuespillerinde til rollen som Anna, så romancen til Mr. Bates ville være mere alderspassende. Heldigvis var de så vilde med søde Joanne Frogatt, at hun fik rollen.

anna-bates

3. Dronning Elisabeth er fan! Serien har i sandhed et bredt publikum og det er Dronningen et godt bevis på! Efter sigende er hun trofast fan, har besøgt Highclare Castle hvor Downton Abbey bliver filmet og så er hun glad for, at udpege faktuelle fejl i serien. Man er vel kritiker.

#shotsfired

4. (SPOILER) Historien om Mr. Pamuk er bygget på virkelige hændelser! Du husker nok den tyrkiske diplomat der besøgte Downton og endte i Lady Mary’s seng for derefter at dø midt i akten. Seriens skaber har indrømmet, at dette er bygget på en vens grandtante’s fortællinger i hendes dagbog. Lidt langt ude, men ikke det mindre uhyggeligt. Her fortæller hun hvordan huset fik fint besøg af en diplomat, som endte i sengen med en af huset’s ungmøer og døde i selvsamme akt, hvorefter kvinderne i huset måtte udrede den uheldige situation og få liget ud af værelset.

downtown-big-head-turn

5. Der kom næsten ramaskrig da en plastikflaske optrådte på et portræt af Robert Crowley og Lady Edith. Det var nu en meget uskyldig fejl – en havde glemt sin vandflaske det forkerte sted. Men når billedet skal forestille en far og datter i starten af 1900-tallet bliver et ellers højtideligt portræt ret komisk og fejlen gik ikke ubemærket hen i den britiske presse.

Det udskældte billede – vandflasken ses til højre på kaminen

water-bottle

De var dog ikke for fine til at anderkende deres fejl

Downton group.jpg

 

Tak for at læse med. Du kan se Downton Abbey på Netflix.

Du kan også følge TV-SERIE MAGASINET på de sociale medier, så du ikke går glip af nye indlæg

instagram: tvseriemagasinet

facebook: tvseriemagasinet

twitter: TVSERIEMAGASIN

TOP 5 “SLÅ-HJERNEN-FRA”-SERIER

michael-scott

1. The Office Du har sikkert hørt om serien før, og hvis du ikke har givet den et skud endnu kan den varmt anbefales. Man følger hvad man ellers skulle tro var en grå dagligdag på et kontor der sælger papir, men chefen uden situationsfornemmelse gør sit for at peppe stemningen op. Det er ikke altid vellykket og fører tit til nogen tåkrummende situationer, hvor man hellere vil kigge alle andre steder hen end på skærmen. Du kan streame serien over HBOnordic.

 

cuckoo

2. Cuckoo Denne britiske komedieserie er virkelig gået ufortjent hen under radaren. En ung pige vender hjem fra sit sabbathår i Thailand – og med sig har hun sin nye husbond Cuckoo. Cuckoo, som spilles af Andy Samberg, er en new-age amerikaner, hvilket er et kæmpe miss match til det stille rækkehus liv i England. Hvad der er specielt sjovt, at følge med i, er hvordan faren håndtere denne situation og han bliver genialt spillet af komikeren Greg Davies (generelt har serien et cast med en god sans for komik). Serien kan streames over netflix.

 

the-mindy-project

3. The Mindy Project Denne serie retter sig meget mod et ungt publikum der er specielt glade for popkultur, ligesom sin hovedperson Mindy. Mindy Kaling brød først igennem i The Office, og har efterfølgende fået sin egen TV-serie i rollen som Mindy Lahiri. Her følger man hende i hendes liv som en ung, selvoptaget gynækolog i jagten på kærlighed. Serien er stærkt præget af Kaling’s komiske talent og er derfor fyldt med sjove og kække kommentarer, der er svære ikke at sætte pris på. Serien kan streames på HBOnordic.

 

blue-mountin-state

4. Blue Mountin State Denne serie er bestemt ikke rettet mod et (for) ungt eller blufærdigt publikum. Man følger et college football hold, der går mindst lige så højt op i fest, rusmidler og damer, som de gør i deres sport. Der er meget drengerøv over denne serie og har mange stærke ligheder med American Pie – specielt karakteren Thad kan tolkes som en Stifler 2.0. Hvis du er til den slags humor er denne serie hylende morsom. Blue Mountin State kan streames over netflix.

 

the-inbetweeners

5. The Inbetweeners Hvis du har set Scoreturen er du også bekendt med disse 4 drenge. Serien er mindst lige så underholdende som filmene, hvor man følger de fire drenge igennem deres svært akavede skolegang. Der er nok mange der kan nikke genkende til at have gjort pinlige ting i sine teenageår i stræben på at være lige så sej som de andre, men sjældent er det set mislykkedes så stort som det konstant gør for Will, Simon, Jay og Neil. Igen er dette en serie, hvor man tit føler sig nødsaget til at kigge væk fordi situation på skærmen er ulideligt pinlig. Du kan streame serien over netlflix.

   

HVAD BLEV DER AF TERRA NOVA?

terra_nova_shannon_family

Er jeg den eneste der stadig ikke er ovre Terra Nova’s alt for korte levetid? Den ambitiøse TV-serie fra 2011, som både indeholder dinosaurer, tidsrejser og masser af intriger, holdte nemlig kun én sæson. Og det var sgu synd. Terra Nova er stadig en af de dyreste tv-serie, som nogensinde er lavet og er produceret end ingen ringere end Steven Spielberg. Serien følger den smukke Shannon familie (se billede oven over!) der bor i år 2149, som er ved at bukke under for forurening og overbefolkning. Heldigvis bliver de, som nogle af de få priviligeret, tilbudt en rejse 85 millioner år tilbage i tiden, hvor et lille kolonisamfund af tidsrejsende er ved at starte på ny. Det skal dog vise sig, at fare større end dem de forlod lurer under overfladen. Men hold nu fast! Det her lyder meget sci-fi- og actionspækket – hvilket serien heller ikke vil snyde dig for – men man skal endelig ikke overse, at serien faktisk er en rendyrket soap opera.  Den er trods de store skyts nemlig ikke sky for at beskæftige sig med emner som teenagekærlighed, familiedrama, et nærmest vulgært display af følelser og et tungt forbrug af cliffhangers. Og hvis man her kan se gennem fingre med det til tider dårlige skuespil, ja så har vi jo faktisk en rigtig underholdende serie (med dinosaurer!). Selvom vi kun blev beriget med 1 sæson er den bestemt stadig din tid værd. Historien er fangende og kan faktisk være utroligt uforudsigelig. Og trods det ovennævnte dårlige skuespil, så bliver vi faktisk også introduceret for nogen karakter man på kort tid kan investere sig i.

terra-nova-sp

Så hvor blev serien af? Desværre var de 4 millioner dollars den kostede at producere per afsnit for meget for FOX, som stod for omkostningerne. Da der stadig var stor interesse i en sæson 2 blev serien kastet rundt til andre kanaler, men blev desværre aldrig købt. Jeg er som sagt stadig i sorg over den alt for tidlige bortgang. Serien er en af dem man godt kan tillade sig at slå hjernen lidt fra under og stadig føle en stor indlevelse, og jeg lever stadig i et (desværre nok falsk) håb om en sæson 2.

Du kan se Terra Nova over netflix

instagram: tvseriemagasinet

facebook: tvseriemagasinet

twitter: TVSERIEMAGASIN

GAMMEL KLASSIKER TILBAGE PÅ SKÆRMEN

twin_peaks_sign

D. 21 maj 2017 vender en rendyrket kultserie tilbage på skærmen, nemlig Twin Peaks. Til læseren som ikke er bekendt med Twin Peaks, kan jeg fortælle, at det er en amerikansk serie, som var på skærmen fra 1990 til 1991. Og nej, det er ikke lang tid, for en serie der angiveligt skulle være en “klassiker”. En primær grund til dens korte levetid på skærmen, var dets store fald i seertal under seriens 2. sæson – et fald der skyldes seriens udviskede linjer mellem genre. Serien startede nemlig som en god gammeldags krimiserie; den unge Prom Queen Laura Palmer bliver fundet livløs på en strand i den lille nordamerikanske by Twin Peaks og FBI agent Cooper – en karakter der ofte bliver distraheret fra plottet, når først han bliver serveret en kop kaff’ – bliver sat på sagen. Igennem serien lære man en smuk by og dens finurlige indbyggere at kende. Og mens serien skrider frem begynder den, at eksperimenter med adskillige sci-fi elementer, som gjorde meget for en spændende og indtil da uset form for fortælling på TV, men desværre lidt for gode seertal. Men den eksperimenterende måde, som serien udnytter forskellige genre til en udfordrende historiefortælling, de elskelige karakterer og den skide gode kaffe agent Cooper altid plaprer løs om, har med årene tilegnet sig en fanbase ude af proportioner og kan 27 år efter sit første afsnit prale af en IMDB score på 8,9.

damnfine

Og hvad har kerneseeren at se frem til? Det er stadig David Lynch og Mark Frost der står bag serien, så jeg har stor tillid til, at vi får en serie i samme karakter som vi kender den. Vi er desuden super heldige med, at flere store karakterer vender tilbage spillet af de samme skuespillere, heriblandt Dale Cooper (Kyle MacLachlan), Shelley (Mädchen Amick) fra dineren, Laura Palmer (Sheryl Lee), sekretæren Lucy (Kimmy Robertson), bad boy Bobby Briggs (Dana Ashbrook), Big Ed (Everett McGill), Dr. Jacoby (Russ Tamblyn) og sidst, men ikke mindst LeLand Palmer (Ray Wise). Alle disse står til at medvirke i alle 18 afsnit, men vi vil også se små gensyn med velkendte ansigter, bl.a. The Log Lady, James Hurley og Audrey. Derudover er der også flere tilføjelser til rollelisten, herunder Amanda Seyfried, Tim Roth og Michael Cera, som alle er kendt for at spille sære roller og er dermed oplagte valg til Twin Peaks. Og som et ekstra stykke kirsebærtærte til kaffen, så skulle det første afsnit efter sigende vare hele to timer.

twinpeaks-season-3-poster

Hvis man har set de to første sæsoner af kult-klassikeren, er man helt sikkert efterladt med en fornemmelse af, at serien stillede flere spørgsmål end den kunne nå at svare på blot 2 sæsoner, og må derfor være godt tilfreds med endelig at kunne få afrunding på disse! Vil du se eller gense Twin Peaks kan den streames på HBO nordic. Det vides endnu ikke om den nye sæson bliver vist af en dansk streaming tjeneste eller TV-kanal, men giver besked så snart det vides!